Tekst og billeder af Rosa Ingstrup Knudsen
(Vil du også dele din rejseoplevelse på bloggen, så kontakt mig på: maiken-60@hotmail.comJ
Shopping
Laugavegur:
Vogue har dedikeret en hel artikel til denne gågade, og det er med god grund. Her kan man hurtig få timer til at gå og forvente et nervøst opkald fra ens bankrådgiver. På dette lille strøg kan man finde: Islandske sweatre, keramik, bøger, bæredygtige produkter, køkkengrej og smart tøj. På de små stikveje fra Laugavegur kan man også finde nogle skønne butikker.
Link til hjemmeside: https://www.vogue.com/article/reykjavik-laugavegur-travel-guide-best-shopping-street
Mad & drikke
Island er kendt for deres fisk, lam og skaldyr, hvilket de laver til perfektion. Sørg for at få masser af det.
Reykjavik:
The Lobster House:
Restauranten er indrettet som en dagligstue og laver mad, så englene synger. De har nogle ’”set menus”, som skal prøves. Det er især retten med ”langoustines” (jomfruhummer), som er arrangeret, så man elegant kan vippe dem ud af deres skal uden, man bliver smurt ind i hvidløgssmør. Jomfruhummerne får selskab af hvidløgsbrød, kartoffelkage og en lille salat. Deres hummersuppe er også fænomenal. Desuden kan man få hest og rensdyr carpaccio, hvis sådanne retter frister.
Link til hjemmeside: https://www.thelobsterhouse.is

Duck and Rose
Der er gang i den på Duck and Rose med cocktails, livlig stemning, art deco indretning og en væg af mos og roser. De er kendt for deres pizzaer, men har også meget andet lækkert på menukortet.
Link til hjemmeside: https://www.duckandrose.is
Matur og Drikkur
På trods af sin plads i Michelinguiden 2020 serverer de retter til særdeles gode priser. Det er et rustik landkøkken med retter som klipfiske croguetter og friskfanget fisk.
Link til hjemmeside: https://www.maturogdrykkur.is
Grillmarkadurinn
Man ved, at man er havnet på en trendy restaurant, når musikken overdøver alt, og lyset er dæmpet i sådan en grad, at man kan tvivle på, hvem ens bordherre er. Dog skal man ikke lade sig skræmme – de laver avancerede cocktails, fænomenal lammekrone og overdådige desserter.
Link til hjemmeside: https://www.grillmarkadurinn.is
Reykjavik Street Food
Har man mod feriens afslutning kunne mærke feriens tag i pengepungen og ønsker noget nemt, billigt og hurtig mad, kan dette lille hul i væggen med de sødeste ekspedienter anbefales. De laver en fantastisk ”Fish and Chips” med tatarsauce til under 100 kr.
Link til hjemmeside: https://www.tripadvisor.dk/Restaurant_Review-g189970-d14292721-Reviews-Reykjavik_Street_Food-Reykjavik_Capital_Region.html

Sandholt Reykjavik:
Aldrig har jeg oplevet en så lækker bager med tilknyttet café. Man kan få det mest lækre morgenmad herunder variationer af ”avocado on toast” og ”shakshuka”. Har man en mindre sult, kan man nøjes med deres enorme kanelsnegle og sprøde croissanter, hvor man ligefrem kan høre lyden af lagene blive revet fra hinanden.
De har også en kølemontre med hjemmelavede delikatesser som lemon curd, syltetøj, bananbrød, tunsalat og ”whipped butter” (pisket smør) – noget man hurtig opdager, er et uundværlig element i enhver kost.
Skal man ud på en lang tur og ønsker at medbringe frokost, kan deres ”wild arctic char bagel” anbefales. Vær tidlig ude, de melder hurtigt alt udsolgt.
Link til hjemmeside: https://sandholt.is/en/getting-started/
Brauo & Co
Med sin farverrige facade kunne man godt ledes til at tro, at man befinder sig på Vesterbro. Men synet bedrager – heldigvis vil nogle sige. Har man brug for at få stillet sine rugbrødsabstinenser, sælger de her ”dansk rugbrød”. De har også div. variationer af croissanter og moderne wienerbrød.
Link til hjemmeside: https://braudogco.is

Reykjavik Roasters
Som taget ud af Kødbyen ligger der på hjørnet på vej mod kirken en kaffebar, hvor man kan få en koffeinindsprøjtning inden, dagen starter.
Link til hjemmeside: https://reykjavikroasters.is/en/
Ophavet til Reykjavik:
Supa Geysir
Skal man på den obligatoriske ”Golden Circle” tur kan det anbefales, at man timer turen, så man kan få frokost i cafeen ved Strokkur gejseren. Her har de en fuldstændig guddommelig lammesuppe, som man sammen med de hjemmebagte brød fuldstændig falder i staver over.
Link til hjemmeside: https://www.tripadvisor.dk/Restaurant_Review-g189957-d10322462-Reviews-Supa_Geysir-Geysir_South_Region.html

The soup company
Skal man til Vìk, er dette stedet at få stillet sulten. De laver en himmelsk lammesuppe og en ’lavasuppe’ i et sort brød. Her opdager man hurtig at værdsætte, at det hjemmebagte brød og pisket smør er ad libitum – Den sprøde skorpe og fabelagtige krumme efterlader selv de hårdeste mennesker i opløsning.
Link til hjemmeside: https://www.thesoupcompanyiceland.com

Fjorubordid
Ved kysten lidt væk fra Sellfoss ligger der en skaldyrsrestaurant, som er fuldstændig guddommelig – intet mindre adjektiv kan bruges til at beskrive dette paradis på jord. På trods af, at ejeren ikke vinder nogen pris for at være en charmetrold, så er deres hummersuppe og jomfruhummer, som en lille bid af himmelen. Om suppen står der:
”People risk their lives in bad weather on route to the village of Stokkseyri for just a few spoonfuls of this soup”.
Den har dybde, fedme og en forfriskende eftersmag af citron. Der er ikke et øje tørt.
Til hovedretten er der ikke andet for end at vælge jomfruhummerhaler. Her får man en stor pande, hvor jomfruhummer og kartofler er smurt ind i en drøm af smør, hvidløg, citron og persille. Man får udleveret et vådt håndklæde, og så kan man ellers give sig i kast med klør fem. Link til hjemmeside: https://www.fjorubordid.is
Værd at nævne:
Gletsjere:
Har man pakket det rigtige tøj, kan man tage på en ”glacier walk and ice climbing” tur eller leje en båd og se de store gletsjere fra vandet af.
Link til hjemmeside: https://www.icelagoon.com/?fbclid=IwAR1WKqO17dQ9CenjQQD3EQjkiKlRKOcB-W_T-5KV-jrPAvRFs9jLsKYxr-4
Link til hjemmeside: https://www.mountainguides.is/category/glacier-walks?fbclid=IwAR09C84q9kQc5YXV7485jC-aZVcFFzsDLsvc4kk7FPJunqIzLjp59XibvM0
Hesteridning:
Der er mange, som tager til Island for at ride på islandske heste, og det er ikke svært at finde en tur. Vi var på en kort 2 timers tur, som ikke var det store, men deres fem timers tur skulle eftersigende være god:
Link til hjemmeside: https://eldhestar.is/day-tours/5d-riding-hiking-in-the-valley-reykjadalur/?fbclid=IwAR3_JmZfeEn9cvRqyCcYv3E1vxfQf05OvlLdYXPuKdGtwQO_qgSE34v-nzw
Hvalsafari og søpapegøjesafari:
Har man fået for meget natur, og vil se nogle levende kreaturer, er der også rig mulighed for at tage på hval- eller søpapegøjesafari. Der er turistkontorer i Reykjavik på hovedgaden, hvor man kan høre nærmere om turene.
Link til hjemmeside: https://www.whalesafari.is/puffin-reykjavik-tour
Nordlys:
Kommer man på det rette tidspunkt vil man kunne opleve, det måske største, naturfænomen; nordlys, som med sin grønne farve lyser nattehimmelen op.
Link til hjemmeside: https://guidetoiceland.is/the-northern-lights/how-to-find-the-northern-lights-in-iceland