VERDENS MINDSTE HOVEDSTAD

Færøerne ligger 1.344 km nordvest fra Danmark. Det tager ca. 2 timer og 20 min tager at flyve fra København til Vagar lufthavn. Færøerne består af 18 øer og har et befolkningstal på 52.122 indbyggere, hvor af 21.931 af indbyggerne bor i verdens mindste hovedstad Thorshavn. Alle kan tale dansk på Færøerne og det gør jo ferien lidt nemmere, hvis man ligesom jeg ikke taler engelsk til et 12 tal.

Vi havde valgt at bo hele ferien i Thorshavn på Hotel Hafnia, et 3-stjernet hotel med perfekt beliggenhed og kort afstand til de fleste ting i byen bl.a. den gamle smukke bydel og havnen. Lige over for vores hotel går en stejl sti 75 meter op og inde bag et par huse finder man en lille lysthave til minde om Færøernes første Nobelpristager Niels Finsen, som fik prisen i medicin i 1903. Hotel Hafnia har en lille café, hvor der serveres små retter alle ugens dage og i weekenden er en dejlig brunch på menukortet. På 6. etage finder man den anerkendte restaurant Panorama, der som navnet antyder, har byens bedste udsigt. Hver fredag (det meste af året) kommer den fantastiske Fiskebuffet på menukortet , et tilløbstykke i byen hvor man skal være hurtig ude med at bestille bord. Buffeten koster ca. 525 kr.

Vi havde hjemmefra aftalt, at det var en ferie uden for meget planlagt, men jeg vil alligevel råde folk til at tjekke op på færge- og helikopterture til den nok mest berømte af de Færøske øer Mykines. Det er her hvor den største koloni af Søpapegøjer lever og her de fleste turister vil til. Vi kom desværre ikke dertil, da alt var optaget det meste af sommeren.

Thorshavn har gratis røde bybusser og de kommer pænt omkring i byen og ud til de ydre områder. Der er seks ruter og de fleste kører forbi stoppestedet ved Thorshavns turistbureau. Du finder tidstabeller til orientering ved stoppestederne. Vi tog gratisbussen til det smukke Nordens Hus, hvor der er skiftende udstillinger, små gratis koncerter og en lille cafe.

Der kan også tages en rød gratisbus, en tur på 13 km, ud til det smukke område ved Kirkjubøur. Den lille by med ca 80 indbyggere regnes for Færøernes historisk vigtigste by. Her ligger den smukke hvide Olavkirke fra 1200-tallet som stadigvæk er i brug. Kirken ligger tæt på havet med udsigt til øen Hestur, men var desværre lukket for turister på grund af ny coronavirus. Den flotte indgang til kirkegården prydes af en smuk glasport lavet af Trondur Patursson, som også har udsmykket Mørkhøj Kirke med tre flotte malerier, som viser Påskefortællingen.

Magnus Katedralen

Bag Olavkirken ligger ruinerne efter Magnus Katedralen som blev bygget i 1300-tallet og er på venteliste til UNESCOs Verdensarvsliste. I den lille bygd findes et smukt sort træhus som har været i den samme families eje i 13 generationer og indtil 2018 lå den anerkendte Michelinrestaurant KOKS også i bygden. Vi mødte en del mennesker der havde taget turen fra Torshavn til Kirkjubøur af vandrestier og det skulle have været en flot oplevelse.

Ca. 2 km fra færgehavnen i Torshavn ligger heliporten, som styres af Atlantic Airways. De flyver til 10 byer og biletter bestilles hos http://www.atlanticairways.com. Man skal være ved pladsen senest 20 min før afgang og bagagen må ikke være for tung. Vi fløj til Klaksvik på 11 min og en enkeltbillet kostede 215 kr. og 107,50 kr. for pensionister. Det var min første helikoptertur og hvilken oplevelse! Man får øje på rigtig mange detaljer og det er lige ved at man kan se antallet af laks i de mange lakseruser. Turen hjem fra Klaksvik var med bussen, og denne rute kan varmt anbefales. En flot tur langs havet og igennem mange små bygder. Billetten koster 90 kr og igen er der halv pris for pensionister. Helikopteren lander i Klaksvik oppe over byen og det er en smuk udsigt, man får ned til byen. Klaksvik er den næststørste by med 5.000 indbyggere og er centrum for fiskeindustrien på Færøerne.

Ikke langt fra vores hotel ligger Færge- og busterminalen. Inde i terminalen får man en virkelig god service af personalet, de er meget hjælpsomme og finder ud af diverse busruter rundt på Færøerne og hvordan busserne passer sammen. Det er også herfra man som gående skal igennem for at tage færgen til Sydøen – en sejltur på 2 timer. Færgen til den lille ø Nolsoy tager kun 20 min. og den har afgang 100 m fra terminalen.

Husene ved lysbådehavnen

I forlængelse af færgehavnen ligger den lille lystbådehavn. Herfra starter næsset med den smukke gamle bydel, som alle turister skal et smut forbi. Størstedelen af husene er bygget i sort træ og med farverige døre og vinduer og de karakteristiske græstag. Højst oppe ligger de store røde træbygninger, der huser forskellige regeringskontorer. På den anden side af Tinganes kommer man til den store lystbådehavn og de farverige gamle pakhuse som huser restauranter, cafeer, Røde Kors butik og diverse kunsthåndværker. Her er altid meget liv og mange lokale bruger området til en aftengåtur .

Jeg er vild med fyrtårne og ved færgeterminalen, på den gamle fæstningshøj Skansin, ligger Torshavns fyrtårn – et flot hvidt et af slagsen fra 1009. Udsigten fra Skansin er flot og man kigger over til den lille ø Nolsoy, færgehavnen, den gamle bydel og lidt af den store lystbådehavn. Her ligger også en stenbygning som husede det gamle fængsel og fire gamle kanoner.

Der mangler ikke spisesteder i Torshavn og her er et par stykker vi varmt kan anbefale:

  • Katrina Christiansen som ligger i den gamle bydel, hyggelig afslappet indretning og hvor især deres Fiskebræt til 275 kr. er meget populær.
  • Restaurant Tosscana er en skøn lille italiensk perle. De har god mad lavet af italienske kokke og perfekt service.
  • Suppugaròurin ligger lige ved Turistbureauet, og her er menu kortet fyldt op af seks ramenretter og japanske øl.
  • Cafe Paname besøgte vi dagligt. Her nød vi en god kande te og lidt hjemmebag. Cafeen hænger sammen med en dejlig stor boghandler. Stedet indeholder ægte hygge og der spilles backgammon, læses aviser og diverse guidebøger bliver studeret .Et dejligt miks af turister og lokale fylder cafeen.
Fiskebrættet hos Katrina Christiansen

  One thought on “VERDENS MINDSTE HOVEDSTAD

  1. 19. oktober 2020 kl. 16:49

    Fantastisk god artikel, så professionel skrevet.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: