Bosnien-Hercegovina har ikke megen togtrafik rundt i landet, men til gengæld er her en af de smukkeste ruter, jeg har kørt. Banegården i Sarajevo ligner ikke andre hovedbanegårde. Her er 2 steder, hvor du kan købe kaffe, billetter købes i én af de 4 billetluger, hvor du er heldig, hvis blot 2 af dem har åbent. Det er muligt at købe togbilletten dagen før afgang, og bestemt en god ide, da køerne er lange i timen før afgang. Der er kun én daglig afgang fra Sarajevo til Mostar, og det er kl 7:15 hver morgen, og retur fra Mostar hver aften kl 19:15. Turen tager ca. 2 1/2 time og returbilletten skal/kan bruges inden for 6 uger. En retur billet fås for ca. 73 kr, plus 5 kr til pladsbillet. Husk at købe pladsbilletten.
Man kommer ikke til at fare vild, hverken på perronerne i Sarajevo eller i Mostar, da begge togstationer kun har 2 perroner. Vores tog fra Sarajevo afgår kun 7 min forsinket, der var lige et par stykker, der skulle hente kaffe til rejsen. Togene er helt nye og fyldt med gode sæder, stik til diverse elektronik og en bar i vogn 1.
De følgende par timer kører vi gennem det smukkeste landskab, med kurs mod det sydvestlige Bosnien-Hercegovina. Ruten fører forbi/gennem bløde, grønne bjerge, via mange tunneller og broer, mens den ene smukke grønne sø efter den anden, fuldender synet af det smukke landskab. Små byer titter frem langs søerne, med et væld af charmerende træhuse og tilhørende badebroer.
Vel fremme i Mostar kan du tage bussen eller en billig taxa til Mostars Old Town. Du kan også starte dagen med et besøg på nogle af områdets mange andre seværdigheder. Her er bl.a. nogle maleriske vandfald. Alle taxaerne har en lille mappe med diverse tur forslag, men husk at aftale prisen, (der kan evt. pruttes om denne).
Vores dag blev tilbragt i Mostars Old Town. Vi kunne ikke få nok af den fantastiske udsigt mod de grønne bjerge, og floden Neretva der smyger sig gennem landskabet, som en sølvkæde, kreeret af en dygtig smykkekunstner. Mange pauser blev holdt, ofte på en af de utallige restauranter med deres små terrasser næsten hængende ud over floden. Disse steder er desværre et “no go” for kørestole. Det helt store trækplaster i Mostar, er en bro, den er heldigvis let tilgængelig. Broen hedder Stari Most, eller bare Mostar Bridge, er på Unescos verdensarv liste, og centrum for unge modige mænd der springer ud fra broen og 20 meter ned i det grønne vand. Dog først efter at have brugt en lille halv time på at samle penge ind hos de mange tilskuere. Den oprindelig bro er fra 1600 tallet og bygget af tyrkerne. Stari Most betyder på bosnisk “broen over floden”. Under Balkan krigen i 90’erne, blev broen i 1993 sprængt i luften af Kroatiske styrker. Med hjælp fra omverdenen blev den genopbygget i årene 2001-2004.
En anden seværdighed er den gamle Koski Mehmed Pasha moske fra 1618, der i dag er indrettet til museum. Du kan tilkøbe billet, som giver adgang til selve minareten. Jeres udsendte tog, fuld af ildhu, turen helt op i tårnet. Jeg skal hilse og sige, at det kræver et par gode ben og ingen højdeskræk. Når de mange, mange trappetrin er overvundet, og du så står der på toppen, får du en mageløs oplevelse og mulighed for at tage nogle fantastiske billeder over byen. Der findes også et Hamam museum på venstre side af floden, som er værd at besøge.
Vort besøg i Mostar slutter ved tog stationen på perron 2, hvor toget til Sarajevo ankommer en time forsinket.
Gingit Travels 