Denne gang er Tirana, hovedstaden i Albanien og omegn, på vores agenda. Republikken, der grænser op til Montenegro, Kosovo, Nordmakedonien og Grækenland, har ca. 3.6 mio. indbyggere, hvoraf ca. 800.000 bor i Tirana. Hovedstaden, Tirana, ligger centralt i Albanien, kun ca. 40 km fra Adriaterhavet. Efter sigende består befolkningen af 70% muslimer, albansk-ortodokse 20% og 10% katolikker. Men der er ikke mange albanere, der praktiserer de forskellige religioners leveregler særlig nøje. Man kan sige at albanerne har en pragmatisk tilgang til det.
Med en mellemlanding i Wien , landede vi 4 timer senere i Tiranas Lufthavn TIA, henad midnat. Paskontrollen blev hurtigt overstået og ved ATM automaten hævede vi kontanter i den lokale valuta, LEK. For 100 d. kr. får du ca. 1.625,- Lek. Vi prajede en af de gule, anerkendte taxaer og kørte til Tirana, 17 km fra lufthavnen. Turen kostede 2.500 Lek, ca. 155,- kr. Hotelværelser koster fra 245 kr for *** og 450 kr for **** alle incl. morgenmad.
Vort udmærkede Hotel Classic, booket gennem hotel.com, og 4*, var rigtig fint. Godt værelse, søde medarbejdere og god morgenmad på den udendørs terrasse. Desværre viste det sig, at man trods hotel.com´s skriftlige garanti, havde booket vort værelse ud til anden side uanset, at vi bookede værelset tilbage i april måned. Så desværre blev det kun til én overnatning på Classic Hotel. Næste dag havde hotellet skaffet os et andet hotel, dog ikke i helt samme klasse, som det vi havde bestilt og betalt for. Til gengæld lå det nye Hotel Hermes lige midt i byens underholdningsområde Blloku , med virkelig gode restauranter, caféer, fancy butikker og sågar et casino, alt inden for gå afstand.
Vel installerede på det nye hotel, var det tid at fortsætte gårsdagens byvandring og nu med en fantastisk nærhed til byens mange seværdigheder. Kvarteret må siges at være hipster på den mest positive måde og bestemt ikke kedeligt. Ikke alle bygninger er lige flotte, f.eks domineres et område af en rædselsfuld beton pyramide til ære for en hedengangen præsident, Enver Hoxha. Arkitekten må da have været sur på den præsident. Mange boligejendomme er malet i meget kulørte farve og nogle endda udstyret med flot gadekunst. Ved nærmere øjesyn trænger en del bygninger til lidt renovering uden dog at være faldefærdige.
Undervejs trængte vi til en kop te og dumpede ind på en flot café, Patisserie Francaise. Som at lande lige midt i Marais. Skønne kager, inventar a la Café Flore, meget opmærksom og venlig betjening og priserne er aldeles beskedne. Vort kvarter, Blloku, hører nok til i den fornemme ende af Tirana, flotte ambassader, masser af caféer og restauranter, samt de fleste af byens seværdigheder ligger i dette område. Vi gik langs floden Lana, ad den 1 km lange Boulevard Dëshmorët, hvor det myldrede med dyre biler. Her ligger også den nybyggede smukke ortodokse Katedral Ngjallja e Krishtit (Kristi Opstandelse) med et meget flot klokketårn.
Gå 10 min videre og hen til den store statue af den albansk fødte nonne Mother Teresa, som modtog Nobels fredspris i 1979. Ikke langt derfra pågår et kæmpe byggeri, der om et årstid bliver til Albaniens største moske. Den danske arkitekt Bjarke Ingels har tegnet byggeriet, samt indretningen af det 27.000 m2 store område, som vil indeholde et islamisk center, et museum, samt koranhaven, der kommer til at være alle de planter, der er nævnt i Koranen.
Undervejs lader vi os friste af en lækker vaffelis m/2 kugler til 6 kr. Det sidste stop på formiddagsturen bliver den nybyggede og enorme Skanderbeg Plads på 40.000 m2 med både friluftsscene og springvand. Under hele pladsen er der indrettet et gigantisk parkeringsanlæg. Officielt har byggeriet kostet 13 mio €.
Vor foretrukne aften restaurant, Casa di Pasta, ligger i det store kompleks Taiwan Kompleks. Lad dig ikke narre af den lidt kedelige byggestil i beton. Der er 5 restauranter i bygningen, samt casino og bowling i kælderen. Casa di Pasta er en seriøs og ambitiøs autentisk italiensk restaurant, som på alle måder lever op til vores høje forventninger.
En smagfuld afslutning på en dejlig aften. Det er tid til at gå til ro, så vi er friske til i morgen, hvor vi drager 100 km mod syd, til byen Berat, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Men mere herom i næste uge.
Gingit Travels 
Jeg elsker og læs din travel blogs, du skriver så godt. Det er så sjovt og læse om en anden land.
LikeLike