TO SVENSKE PERLER

Mit lille svenske paradis kalder jeg de to små byer Skanör og Falsterbo, der ligger smukt ud til Øresund. Har du også lyst til at besøge dette paradis, skal du køre over Øresundsbroen. Et par kilometer efter Øresundsbroen, drejer du af mod Trelleborg, og efter ca. 22 km havner du ved et T-kryds, hvor valget står mellem Skanör til højre, og Falsterbo til venstre. Du starter i Skanör.

Stranden ved Skanör havn

Her stiller du bilen ved den lokale benzintank og lejer gode cykler inkl. kurv til 60 DKK. pr. stk. for en hel dag.* Du cykler ad hovedgaden mod det lokale supermarked, ICA, og bag ved dette finder du Café Stationen, som er en lille hyggelig café med udmærket mad til beskedne priser (check åbningstider). Fortsætter du i stedet 200-300 m ad hovedgaden, møder du på din højre hånd Hotell Spelabäcken. Her tilbyder de en enkel, men meget lækker morgen buffet til beskedne 70 DKK.

Hovedgaden i Skanör består af charmerende gamle pastelfarvede huse, og for enden af hovedgaden møder du den flotte Skanör kirke, der er bygget i 1300 tallet og bestemt et besøg værd. Derefter bør du besøge havnen. Kør ca. 400 m tilbage ad hovedgaden, (Mellangatan), og sving til højre ad Hamngatan og fortsæt ligeud af tangen mod havnen. Her er altid gang i den med flere små cafeer og restauranter, samt et enkelt røgeri. Den lange tange ud til havnen er omkranset af naturreservatet Flommen, et fredet område med mange ynglende fugle og sjældne frøer. På cykelstien kan du cykle langs Flommen. Cykelstien slutter ude ved Flommen Golfklub, hvor du er velkommen til at sætte dig ved klubhuset og nyde både mad og drikke. 3 min mere på cykel når du byskiltet til selve Falsterbo.

Falsterbo har det hele, både Brugs, et lille hotel, kirke, museum, udendørs Café Kust – som serverer de lækreste rejemadder på smørstegt brød – samt Sveriges tredje ældste golfbane, som er berømt blandt golfspillere. Ved golfbanen er der en bred sti, som fører ud til det gamle fyrtårn fra 1700 tallet. Fyrtårnet har åbent på forskellige datoer i løbet af året.

Skanör og Falsterbo har begge nogle flotte badestrande, og især Falsterbos sandstrand er berømmet. Begge steder ligger de smukke badehytter i flotte farver på 2×2 m. I Falsterbo ligger hytterne gemt dels bag klitterne, ca. 100 m fra stranden, dels inde i den lille skov nær ved stranden. I Skanör ligger hytterne tættere på stranden, med en smuk udsigt direkte ud over havet. Der er et meget rigt fugleliv i området og fugle-elskere valfarter til især Falsterbo 2 gange om året, for at iagttage de mange trækfugle, og er man heldig, kan man spotte Tårnfalkene der ligger på deres reder.

Eftermiddagen kan sluttes af på Hotell Spelabäckan i Skanör, i den tilhørende skønne baghave, hvor livet gøres behageligt i den skyggefulde hængekøje, eller i solen i de store lounge møbler. Restauranten har et godt udvalg af små lækre kager, og også her kan du nyde lækre rejemadder, som synes at være en specialitet i området.

*Fra i år (2020) er det ikke længere muligt at leje cykler på benzintanken. I stedet kan man gennem Hyr en Höj leje en cykel for en sum af 100 svenske kr. pr. dag. Cyklerne befinder sig bl.a. foran Hotell Gäslingen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: