Røsnæs er Sjællands vestligste punkt. Det ligger 16 km vest for købstaden Kalundborg. De 16 km dertil går gennem en fantastisk og særegen natur, der byder på flotte vandreture med bjergtagende udsigter, en naturskole og ikke mindst, helt yderst på Næsset, et fyrtårn, hvorfra Søværnet stadigvæk overvåger skibstrafikken i området. Området kan besøges året rundt.
Fyrtårnet blev på kongelig forordning bygget i 1844-46. Besøg inde i fyrtårnet er dog kun muligt i sommer halvåret, hvor Fyrets Venner viser vej samt bistår med information og historie. Toiletter, cafe og bålplads er tilgængelige på stedet.
På ud- og hjemturen kan man evt. gøre stop ved den flotte Dyrehøj Vingård på Røsnæsvej 254, der er en af 3 vingårde, som ligger på Røsnæs. Her tilbydes rundvisning med efterfølgende vinsmagning, hver søndag kl. 14 fra marts-december (kr 175, pr. person). I cafeen kan du blandt andet købe vingårdens egne produkter.
Langs Røsnæsvej findes tre Stendysser fra Yngre Stenalder (5500 år gamle). 2 af dem står inde på bondemandens mark, hvorimod den sidste kan ses helt tæt på.
Strandhotel Røsnæs ligger på Klintedalsvej 60, smukt ned til Kalundborg fjord. Stedet består af Restaurant NAES, (vandt: Bedst på Sjælland 2018), samt Zleep Hotel ***