I August sidste år var jeg i Nuuk og Kangerlussuaqvar og efterlod Grønland helt solgt. Mit næste besøg skulle være mens, der var sne og frostgrader. Derfor rejste jeg derop midt i marts 2023. Jeg købte min t/r billet hos Air Greenland til Ilulissat med et stop over i Kangerlussuaq for ca. 5.500 kr. Læs mit indlæg om Kangerlussuaq her.


I Ilulissat havde jeg booket seks overnatninger hos Hotel Hvide Falk, som ligger smukt ud til Isfjorden. Værelset skuffede ikke; jeg havde et dejligt stort værelse med altan, som bød på udsigt til det lille røde sygehus, den sorte trækirke og lidt af Isfjorden. Morgenmaden i hotellets restaurant havde en helt fantastisk udsigt, hvor jeg hver dag satte mig tidligt ved vinduet for at nyde det smukkeste syn til fjorden, tre bitte små isbjerge og Diskoøen. Sidstnævnte ligger et par timers sejlads, 113 km fra kyst til kyst, fra Ilulissat. Jeg kunne have siddet ved vinduet hele dagen, men der var mange andre smukke oplevelser, jeg havde planlagt. Så jeg drog ud i vandrestøvler og med mine tro vandrestave. Hvad jeg ikke vidste var, at sneen smeltede hurtigt på grund af det flotte vejr og i natten blev smeltevandet til skøjtebaner. Trods vandrestave – og støvler faldt jeg to gange og slog mig hårdt. Heldigvis så nogle søde mennesker fra Næstved mig og gav mig et sæt skopigge til at sætte på mine støvler. Tak for jer! Piggene kan købes på nettet fra mellem 50-100 kr og gjorde virkelig en forskel for mig.
To buslinjer servicerer de ca. 5.000 indbyggere. En timebillet koster 15 kr og kan kun købes med et betalingskort i bussen. Jeg nåede rundt i hele byen to gange på 50 min. Ellers ligger alt i gåafstand. Den smukke sorte Zions trækirke ligger på en lille bakke med udsigt til Isfjorden, det ældste af kirken er fra 1779, man måtte for mange år siden flytte kirken 75 meter op mod byen, da vandet kom for tæt på kirken, kirken er lukket alle hverdage men du er velkommen i weekenderne og måske er du heldig at rende ind i et bryllup.



Ilulissat er Grønlands mest kendte by og er på UNESCOs verdensarvsliste pga. den fantastiske fjord med utallige isbjerge. Næsten lige meget hvor du står i byen, kan du skimte Isfjorden. Jeg havde gudskelov bestilt en to timers isfjordstur på nettet hjemmefra gennem Albatros Arctic Circle til 600 kr. Isfjords- og slædehundsturene er de første, der bliver udsolgt. Bestil dine ture i god tid hjemmefra. Min tur startede med, at vi blev kørt hen til havnen og herfra gik vi 200 m på det frosne havvand til en lille turistbåd med plads til 12 personer. Guiden talte dansk og engelsk. Med det samme man er ude fra bugten kan man se de første smukke kæmpe isbjerge, hvor nogle kan veje op til 35.000 tons og en del af de store isbjerge sidder fast på Isfjordens havbund. Aldrig har jeg set så smuk en natur og sagde flere gange bare “wow”. Jeg ville gerne have været ude på havet en gang mere, men alt var udsolgt.



Jeg havde sat mig for, at der skulle være en god oplevelse hver dag. Den store polarforsker Knud Rasmussen har et fint lille museum i sit fødehjem, et 3 etages rødt træhus med den flotteste udsigt til fjorden og Zionskirken. Museumsbilletten koster 100 kr og kan også bruges til et lille kunstmuseum nær Hotel Hvide Falk og er et besøg værd. På 3. etage kører der gamle sort/hvide film, der viser de gamle fangstmetoder, hvordan man bygger kajakker, madlavning osv. 2. etage viser billeder og fortællinger om skolelivet, handel og fortællinger fra nogle af Knud Rasmussens og andre polarforskere ture. På 1. etage og i stuen er mannequindukker iført de smukke grønlandske folkedrager og flere facts om Knud Rasmussen. Jeg fandt da ud af, at han døde af en slem madforgiftning og at han blev sendt til domstolen i Haag af den danske stat for at tale Grønlands sag (!). Det gjorde han så godt, at retten sagde, at Grønland er Grønland og ikke norsk eller canadisk.


150 meter fra mit hotel lå verdens nordligste bog- og strikkecafe. Her er alle velkommen hver mandag til kaffe og strikkehygge. Det er en skøn lille cafe med en venlig dame på ca 65 år, ejerens mor, som bød på te og fortalte om gamle dage i byen, om lægen der havde byens eneste bil, om sammenholdet i byen, om fattigdommen og drikkeriet som gudskelov er blevet meget bedre. Jeg gik mod havnen hvor den store Royal Greenland Hellefisk og rejefabrik ligger og videre ud af byen mod det flotte vandrehjem, den nye politistation og verdens nordligste 5-stjernede hotel, Hotel Arctic. Hotellet er flot beliggende med den fedeste store træterrasse og en ufattelig smuk udsigt. Jeg spiste frokost deroppe to gange og begge gange valgte jeg deres store salatanretning med friskfangede rejer fra Isfjorden.


Vejret var generelt flot med høj sol og man kunne nemt smide overtøjet og suge solen til sig, hvis bare man sad i læ. Men typisk var det, at den dag jeg skulle på isfiskeri, blev det gråvej, blæsende og en temperatur på minus 15 gr uuuuuuu! Vi var et lille selskab på fem danskere, der sejlede ud af bugten og 21 km op ad kysten til den gamle hvalfanger by Oqaatsut (Rodebay). Her blev vi budt velkommen af det unge danske par, der arbejdede som naturvejledere, arrangerede vandreture og isfiskeri, og bød folk velkommen i den lille restaurant H8. Bygden har 30 indbyggere, en Brugs, skole og en dagpleje til tre børn, og en lille hellefiskfabrik hvor hvor fangsten bliver renset og sendt videre til fabrikken i Ilulissat. Fabrikken er støtten af Landsstyret og Royal Greenland for at bevare de små bygder. Vi fik en rundvisning i bygden, der om sommeren også har et lille hotel med plads til 8-10 gæster.



Vi, turgæsterne, tog imod ekstra varme heldragter og lange liner før, vi gik ud på isen, hvori der blev lavet huller. Den næste times tid kæmpede vi mod kulden med varme drikke og håbede at der bare var én enkel fisk, der ville bide på krogen. Men nej, ingen fisk bed på og vi skyndte os op i varmen hos Restaurant H8, hvor den lækreste fiskesuppe ventede. Restaurantens navn, H8, stammer fra 2. verdenskrig, hvor amerikanerne fløj med mad og andre fornødenheder til Grønlænderne. For at vide hvor de skulle kaste lasten ned, blev der langs kysten malet H og et tal. I Ilulissat var deres tagnummer H7. Turen kan anbefales for et indblik i, hvordan livet leves i en af de mange små bygder.



Dagen derpå var der høj sol og vindstille igen. Jeg valgte derfor at gå turen ud til den tidligere inuitboplads, Sermermiut, der også er på UNESCOs verdensarvsliste. Det var en dejlig vandretur på 35 min, hvor det gik op og ned forbi Knud Rasmussens museum, en skole, den store Brugs og hvor der kort inden Isfjordcentret er et område på størrelse med 20 fodboldbaner fyldt med mange små hundehuse og en masse livlige slædehunde, der giver lyd fra sig uafbrudt. Man må ikke gå for tæt på hundene og fodring er forbudt, da slædehundene ikke er kæledyr, som de hunde man almindeligvis kender. Imens jeg var deroppe, blev en 8-årige dreng angrebet af en slædehund i en nabobygd, og døde som følge deraf. For år tilbage havde man omkring 5.000 slædehunde i Ilulissat og områdets små bygder, men nu er tallet halveret og det går kun nedad. De unge ønsker ikke at føre traditionen videre, men vælger andre uddannelser. Når man går forbi Isfjordcentret starter turen ud til den gamle Inuit boplads, hvor man i 1952 i gamle møddinger fandt beviser for, at der her havde levet folk 4.000 år tilbage i tiden. Der er nogle enkelte steder, hvor der, når al sneen er smeltet, dukker kranier frem i lyset. Her er en bred træsti næsten helt ned til fjorden, som man ikke må træde ud fra aht. den store kulturarv, der findes i området. Det er strengt forbudt at gå videre ned til Isfjorden, da afbrækkede stykker af isbjergene kan medføre tsunami lignende bølger. Jeg gik ad gangstien så langt jeg kunne og hele tiden havde jeg den vildeste udsigt til Isfjorden. På et tidspunkt kan man gå lidt op af fjeldet. Her satte jeg mig godt tilrette og drak te fra min medbragte termoflakse og nuppede en myslibar. Det var også her, at jeg så Nakkaavik (Kællingekløften). Navnet stammer fra gamle dage hvor familiens ældste valgte at kaste sig i døden herfra, når der var hungersnød, så maden kunne gå til den yngre generation. Godt mættet af flotte udsigter og et smukt vejr gik turen tilbage til hotellet, hvor jeg bestilte bord til ugens højdepunkt: den meget populære grønlandske buffet der var en overdådig madoplevelse med alt hvad Grønland kan byde på af delikatesser bl.a. lam fra Sydgrønland, moskusokse, hval, sæl, fiskesuppe, rejer og mange forskellige fisk.





En anden dag på rejsen gik jeg turen ud til det nyåbnet Isfjordcenter i høj sol og kiggede lidt på slædehundene. Centeret stod færdig i 2021 og er et smukt syn med sine store vinduer og hele træbeklædte sider, der ligner en kæmpebølge. Du kan gå oppe på taget og nyde endnu en fantastisk udsigt. Indgangen koster 100 kr og du skal have medbragte sutsko på eller finder et lånepar i din egen størrelse. Centret var meget nørdet og gør dig garanteret meget klogere på is. Jeg var særligt vild med filmen fra et sted langt inde på Indlandsisen, hvor der ligger et kæmpestort område både oven på isen og under isen. Her tager forskere fra hele verden uendeligt mange prøver af isen og opdager nye ting hele tiden. Centret har en lille café, hvor der sælges varme drikke og få kager.



Da min ferie i Grønland var slut, tog jeg hotellets gratis minibus til lufthavnen. Den kørte forbi kirkegården med alle de hvide kors og plastik blomsterkranse. Om sommeren graver man nogle, da det om vinteren er umuligt at grave huller store nok til at nedsænke en kiste.
Du er velkommen til at stille spørgsmål om Ilulissat og Kangerlussuaq her eller på mine andre platforme:
Instagram: gingit_travels
Facebook: Maiken Ingstrup Knudsen