Vientiane er med sine kun 725.000 indbyggere Asiens mindste hovedstad eller Asiens største landsby, som den kærligt bliver omtalt af nabolandene. Det med den store landsby er der lidt om; livet går sin stille gang og byen er ikke overrendt af turister. Her er tid til at dvæle ved seværdighederne uden skubben og puffen, og man falder nemt ned i et andet tempo, når man overnatter i byen.
Da vi var i Vientiane, blev den buddhistiske lysfest fejret. Festen er en stor folkefest som alle i Laos deltager i og som varer i fire dage. Templerne i det historiske område var alle pyntet op med papirlamper og kulørte vimpler.
Vientianes historiske område, med ca. tre veje på størrelse med en almindelig hovedgade i en dansk by, ligger 100 m fra Mekong flodens område og det er også her de fleste hoteller ligger. Der er en ensrettet gade, som fører op til præsidentpaladset og seks smukke templer, som alle er forskellige og dejligt farverige.
Vientiane huser, udover de seks templer, Laos’ helligste og vigtigste tempelområde, som ligger små tre km fra det historiske område. Her er den smukke guldbelagte That Luang Stupa, som troner højt og ved solnedgang oplyser den hele området. Det koster 8 kr. at komme ind i stupaens gård og er du heldig, kommer du samtidig med et af de mange brudepar, der får taget deres billeder her.
Her sker en masse på den lille plads. Foran stupaen sælges der små træbure med gråspurve i og for få penge får du lov til at sætte fuglene fri. De lokale tager gerne herud i weekenden og sætter sig under træernes skygge og nyder den medbragte frokost.
De sidste to seværdigheder som skal besøges er først triumfbuen bygget i 1962, og som de lokale har et had/kærlighed forhold til. De synes den er grim, men vil alligevel ikke undvære den. Ligesom ved That Luang templet valfarter de lokale også hertil, for at få taget billeder og måske smutte op ad alle trapperne til toppen for den beskedne sum af 6 kr. Der hører et lille parkområde til triumfbuen, hvor man kan slappe af og nyde stemningen.
Fra triumfbuen og hen til Wat Sisaket er der 1 km og her ligger den anden seværdighed, som du bør se. Dette tempel er det ældste i Laos og fra 1818. Det lyder jo ikke af mange år, men da alle andre templer i Laos blev ødelagt i starten af 1826, hvor de lå i krig mod nabolandene, anses det for gammelt af de lokale. Det er også i dette tempelområde, at man kan se de meget gamle buddhaer, som blev reddet, da krigen rasede og senere da kommunisterne kom til magten, og også havde travlt med at ødelægge mange af de smukke gamle ting.
I Vientiane er man langsomt ved at gøre klar til turister, og rundt omkring dukker der små hyggelige cafeer og restauranter op. Vi faldt pladask for den franske Cafe Le Plateau, som ligger i en sidegade ned til Mekong floden overfor den Canadiske Bank. Her kan man sidde både indenfor og udenfor og de serverer bl.a. også dansk wienerbrød.
Nede ved Mekong floden har man bygget et stort område med små boder, hvorfra der sælges masser af forskelligt streetfood ved aftentid. En del boder sælger genbrugstøj eller bytter dit gamle tøj til noget andet tøj.
Bonusinfo:
Husk visum, der kan købes over nettet. Det gjorde vi, og var ganske nemt.
ATM-maskiner findes alle vegne i Vientiane og Luang Prabang.
Guidebogen ‘The Rough Guide to Laos’.
Colin Cottenrills bog ‘Retsmedicinerens frokost’ er en anderledes krimi, der foregår i 70’ernes Vientiane under kommunisternes styre.
Gingit Travels 