Efter nogle dage i Shiraz, der ligger smukt omgivet af bjerge, og hvor vi bl.a. besøgte den dejlige Vakil Bazar og den store smukke Rosenhave, som ligger tæt på Universitets hospitalet. Hospitalet siges at være et af verdens bedste til næseoperationer, så især i Shiraz møder du mange mennesker med næseskinner. Det iranske folk vil så gerne fortælle om deres land og byder stolt alle turister velkommen. Således takkede den ældre generation os mange gange, fordi vi besøgte deres land.
Vi kørte i bus mod Isfahan og stoppede i oldtidsbyen Persepolis. Her kan man nemt bruge det meste af en dag. Persepolis blev påbegyndt i det 5. årh. f. Kr. og blev i 1979 optaget på UNESCOs Verdensarvs liste. På en af søljerne er den danske opdagelsesrejsende Carsten Niebuhrs navn ridset ind. C N var med på den store Arabien ekspedition i 1761, som uddannet matematiker og landmåler. Han vendte tilbage til Danmark i 1767 som ekspeditionens eneste overlevende. Han er anerkendt som en af de helt store for sit fremragende arbejde med udførelsen af de detaljerede landkort.
Vi landede i Isfahan sidst på eftermiddagen og indlogerede os på et hotel, for de næste 3 dage. Jeg havde både hørt og læst meget godt om Isfahan inden vores afrejse, især byens skønhed blev nævnt mange gange. Jeg tilslutter mig flokken, som bare synes Isfahan er noget særligt.
Verdens næststørste plads, Eman Square, er bare fantastisk. Om aftenen sætter familier og kærstepar sig i græsset eller på bænkene, og hygger sig mens de beundrer springvandene og de smukt oplyste bygningsværker – Ali Qapu Palace, Lotfollah Moskeen og Eman Moskeen, smukke, smukke mesterværker både inde som ude. Den store bazar er et mylder af mennesker, lyde og dufte, og en ren labyrint, hvor man skal slå til, hvis der er et godt tilbud, for næste dag kan du måske ikke finde ind i gyden til lige præcis den bod, med de flotte snabelsko, eller det smukke tinfad. Der ligger mange små kaffebarer, hvor også vandpiberne er fremme, gå ikke glip af et besøg og nyd kaffen og de sukkerholdige kager.
Når man besøger Iran skal man følge landets love om bl.a. påklædning. Dette betyder for kvinden lange bukser (eller lang kjole) med en tilhørende skjorte, der dækker armene til under albuerne, og bagtil dækker numsen, samt et tørklæde, som dækker halsen og håret. Folk tager det lidt afslappet med tørklæderne og hos de fleste kvinder, kan man se deres hår. Der er både almindelig politi og moralpolitiet, og de sidste har til opgave at finde de kvinder, der ikke overholder lovens bud. Jeg har talt med mange iranske kvinder i Danmark og ingen har oplevet det selv, eller kender nogen der er rendt ind i moralpolitiet, men min mand og jeg kom gående på gaden efter et besøg ved den flotte Khaju bro, da der lige pludselig trådte 2 sort tildækkede kvinder frem foran mig, og gestikulerede og pegede på mit ansigt, jeg forstod dem ikke, men efter et øjekast til min højre side hvor der stod 2 kæmpestore mænd med armene over kors op ad en politibil, fattede jeg problemet, hurtig blev mit røde pandehår skubbet ind under tørklædet og et lille forsigtig smil sendt afsted til de stramtandede kvinder ( som bestemt ikke gengældte mit smil). Vi gik hurtig tilbage til hotellet, bestilte te og kunne trække lidt på smilebåndet over oplevelsen. Selvfølgelig skal vi som turister følge de lokale love. Det skal siges at jeg senere har erfaret, at det næsten kun er i Isfahan man sender Moralpolitiet på gaden et par gange om året, “hiver” nogle kvinder med på stationen, ringer efter deres far eller mand, som betaler en bøde og tager de “uartige” kvinder med hjem, og belærer dem om at huske at dække hår og hals. Vi tog senere videre til Teheran på vores Iran rejse og her hænger tørklæderne meget løst og lidt hals bli’r blottet i ny og næ.
Iran som rejseland kan varmt anbefales og jeg er parat til nye oplevelser i dette store, smukke land.
Gode guidebøger der blev brugt på rejsen. IRAN af Hilary Smith IRAN af Helen Loveday og Bruce Klannell

One thought on “IRAN, ISFAHAN OG MORALPOLITIET (BASIJ MILITSEN).”