POSTKORT FRA MEKONG FLODEN

Hej alle.

Så blev det anden gang, vi tog turen til Mekong floden. Denne gang kørte vi 100 km i bus nord for Saigon, hvor vi hoppede på en af de utallige turbåde. Vi besøgte tre små øer; En ø lavede meget honning, på en anden lavede de slangevin og på den sidste ø – Tãn Phong Tīen Giang – lånte vi cykler og besøgte plantager. Her spiste vi også en god lokal frokost med bl.a. stegt fisk og forårsruller.

Pris: 15 $ pr. person inkl. frokost, bus, frugtbord, alle former for både og cykler.

Arrangør: Kim Travel. Bureauret findes mange steder i Ho Chi Minh City.

Varighed: kl. 8 -18.

Hilsen Maiken

PS. Min datter overnattede to gange ved Mekong for 12 år siden og anbefaler det. Den ene gang i en stor træhytte, den anden i senge med pink myggenet i en gårdhave. Husk myggespray!

Skriv en kommentar